Der findes makeup til hverdag, makeup til fest, og så findes der opvisningsmakeup. Den er sin helt egen disciplin, og jeg holder umådeligt meget af den. Hvert forår står jeg i en hal, der dufter af kaffe, hårspray og støvet gulvtæppe, med tredive gymnaster i kø foran et klapbord med spejle. Om tre timer skal de på gulvet under projektørerne, de skal svede sig gennem to serier, og bagefter er der fælles fotografering med røde kinder og glitter i panden. Det stiller nogle helt andre krav til makeuppen end en lørdag aften i byen.

Projektørlys snyder: smink til bagerste række

Det første, du skal forstå, er afstanden. Publikum sidder sjældent tættere end femten meter på gulvet, og projektørlys æder alt det bløde og diskrete. En hverdagsblush forsvinder simpelthen. Det samme gør en blød brun eyeliner og en læbestift i min-læbe-men-bedre. Tilbage står et ansigt, der ser fladt og en anelse træt ud, selvom gymnasten er alt andet end det.

Derfor bruger jeg spejlreglen: Træd tre meter tilbage fra spejlet, og bedøm makeuppen derfra. Kan den stadig aflæses, holder den også fra tilskuerrækkerne. I praksis betyder det mere farve, end der føles behageligt på nært hold. Blushen skal højere op på kindbenet og i en varmere tone, brynene skal en tand mørkere, og læben må gerne være klar rød eller dyb bær. Kølige, grålige nuancer dør under lamperne, mens varme toner overlever. Første gang synes alle, at det ser voldsomt ud i spejlet. Fra gulvet ser det bare vågent ud.

En base, der kan tåle at svede

Sved er ikke makeuppens fjende. Dårlig opbygning er. Start med let fugt, aldrig en fed dagcreme, og lad den trække helt ind, før du rører en pensel. En primer med ordentlig vedhæftning giver foundationen noget at holde fast i, og selve foundationen skal være langtidsholdbar og bygges op i tynde lag. Tynde lag er hele hemmeligheden: Ét tykt lag skrider ved første svedperle, tre tynde bliver siddende til sidste spring.

Cremeprodukter sættes altid med pudder ovenpå, og under øjnene må du gerne bake med løst pudder, især på de ældste dansere, som skal holde til både lys og fotografering. Mascaraen er waterproof uden diskussion, og eyelineren skal være gel eller flydende, for en blød kajal er smeltet, inden første hold har varmet op. Til sidst en setting spray, der lægger en egentlig film og ikke bare en kølig dug.

Og så glitteret, for der bliver altid bedt om glitter. Brug glittergel eller pressede glitterskygger, aldrig løst drys. Løst glitter ender på hænderne, i øjnene og på gulvtæppet, og ingen har lyst til at lande i glimmer efter en flikflak. Gelen bliver siddende præcis der, hvor du satte den, og det er den slags små tekniske sejre, jeg lever af.

Ét hold, ét look: lav et look-kort

En opvisning er ikke stedet for tredive individuelle fortolkninger. Det fælles look er en del af koreografien på linje med dragterne, og derfor skal det være enkelt nok til, at alle kan ramme det. Min tommelfingerregel er højst fem trin, og hvert trin skal kunne beskrives i én sætning: let base, varm blush højt på kindbenet, brun tone lige over det bevægelige øjenlåg, waterproof mascara, rød læbe. Færdig.

Lav et look-kort med et foto af det færdige ansigt og de fem trin, og send det til holdet i god tid sammen med besked om, hvad de selv skal lave hjemmefra. Base og bryn kan de fleste klare selv, mens liner og læber samles ved sminkebordet, hvor de rutinerede hænder sidder. Det halverer køen og løfter niveauet i samme bevægelse.

Hygiejnen er jeg benhård omkring. Én mascarabørste, ét ansigt. Engangsbørster koster næsten ingenting, blyanter spidses mellem hver bruger, læbeprodukter tages op med spatel, og svampe deles aldrig. Tredive teenagere i samme rum ugen før en opvisning er rigeligt smittetryk i forvejen.

Backstage på dagen: logistikken er halvdelen af looket

Selve opvisningsdagen vindes på planlægning. Stil sminkestationerne der, hvor lyset er bedst, helst med dagslys forfra og aldrig under en gullig loftslampe i et depotrum. Hver station skal have spejl, køkkenrulle, vatpinde, affaldspose og en forlængerledning, og der skal ligge en plan: hvem sminker hvem, i hvilken rækkefølge, hvornår.

Regn baglæns fra indmarchen. Et enkelt holdlook tager seks til otte minutter pr. ansigt, når rutinen sidder, så tyve gymnaster er godt to timers arbejde for én sminkør og en lille time, hvis I er tre om det. Holdet, der skal først på gulvet, sminkes naturligvis først, og de mindste altid i god tid, for de bliver varme og utålmodige af at vente. I flere foreninger hænger dagens program efterhånden på skærmen i gymnastikforeningen, så hjælpere og forældre selv kan se, hvornår hvert hold skal være klar, uden at nogen løber rundt med krøllede sedler.

Sæt desuden en lille touch-up-station ved udgangen til gulvet med pudder, den fælles læbestift, vatpinde og et par plastre. Giv én person ansvaret for den, ellers vandrer læbestiften. Det er her, glansen bliver lagt tilbage mellem serierne, inden fotografen når frem.

Det skal holde, til hallen klapper

Opvisningsmakeup er kærlighed til detaljen under pres: tynde lag, varme farver og en plan, der holder, når det trettende barn i træk spørger, om det snart er deres tur. Kører jeres forening stadig på printede programmer og gaffatape, kan I passende se funktionerne i en infoskærm, der selv henter holdplaner og tider fra medlemssystemet, så sminkebordet kan koncentrere sig om det, der faktisk kan ses fra bagerste række: blanke øjne, klare læber og et hold, der ligner ét hold.

Og et sidste råd fra en, der har prøvet det hele: Pak dobbelt så mange vatpinde, som du tror, du får brug for. Du kommer til at bruge dem alle sammen.